Det blev til en helt speciel musikalsk aften i selskab med Efterklang i Operaen. Ingen tvivl om at Casper Clausen, Rasmus Stolberg, Mads Brauer og de øvrige musikere også havde glædet sig til denne aften i dette meget specielle rum.
Når man oplever en Efterklang koncert føler man ganske enkelt, at man er med i en lukket klub eller i hvert fald et meget specielt inkarneret selskab. Det er mig en gåde hvordan de på en måde kan fylde Operaen og spille rundt omkring i den store verden og der så samtidig er så mange herhjemme, som ikke lige har hørt om dem. Men det siger måske mere om min bekendtskabskreds (og mig selv) end så meget andet. Men det gør nu heller ikke noget, at man engang imellem får muligheden for at føle sig bare en lille smule eksklusiv.
Efterklangs lydbillede er ganske enkelt særegent og af ypperste kvalitet for hvert musikinstrument. Der er generelt en grundlæggende underlægning af elektroniske toner på de fleste numre og en solid dyb bas (jeg tror simpelthen ikke at der findes en bedre bassist herhjemme end Rasmus Stolberg) - som på toppen så bliver krydret med Casper Clausen’s englestemme - hvor får han den fra? - som Meat Loaf nok ville ha’ udtrykt “He’s got a voice of a horny angel”.
Casper Clausen har bare en udstråling og karisma der rækker så langt ud over scenekantet, at man bliver helt stakåndet, på den gode måde - og man kan ikke undgå at få lyst til at komme med til en privat fest og drikke et glas hvidvin med ham efter koncerten.
Ingen tvivl om at jeg igen vil prøve at komme med til en klubaften - om det så bliver på de hjemlige græsgange eller ude i den store verden - betyder ikke så meget. Herfra skal derfor til slut kun lyde én opfordring til dem der måtte have læst disse linjer. Næste gang der er klubfest, så tag med!